Dansk Regneark Forum
  Hjælp Hjælp  Søg i forum   Arrangementer   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind


Emne lukketMine rullelister fungerer ikke på mine nye pc'ere

 Besvar Besvar
Forfatter
Hr. Solhøj Se dropdown
Forum Begynder
Forum Begynder


Medlem: 16.Jan.2018
Land: Danmark
Status: Offline
Point: 13
Direkte link til dette indlæg Emne: Mine rullelister fungerer ikke på mine nye pc'ere
    Sendt: 24.Aug.2020 kl. 23:58

Hej alle sammen.

Jeg har siden fredag aften siddet og bokset med et problem, som jeg ikke rigtigt kan se mig ud af Confused og jeg håber derfor på, at en af jer har en ide, som kan lede mig videre i retning af en løsning.

Jeg har en række regneark, som medarbejdere dagligt rapporterer udført arbejde i. Heri indgår bl.a. nogle rullelister, som på de hidtidige PC’ere fungerer og har fungeret upåklageligt siden arkene blev lavet for små 3 år siden.

Nu har jeg købt nye pc’ere og på de nye fungerer rullelisterne ikke, mens de som sagt fortsat fungerer fint i samme regneark, når de åbnes på de gamle.

Regnearkene er totalt set lidt omfattende, så det vil være ret uoverskueligt for mig, hvis jeg skal i gang med grundlæggende forandringer, før jeg kan få dem til at fungere. I nedennævnte beskriver jeg kun problemet med rullelisterne og håber, at man kan isolere problemet, således at det ikke er nødvendigt at beskrive alle funktioner i arkene.

 Rullelisterne er vitale i forhold til at få regnearkene til at fungere korrekt – og dermed, at medarbejderne kan rapportere udført arbejde og forbrugte arbejdstimer og jeg SKAL dermed have fundet en løsning, så jeg håber virkeligt meget på, at der er nogen af jer, som har nogle gode bud på, hvad der er galt 😊.

 I hvert fald skal I på forhånd have tak for jeres tid 😊.

 m.v.h.

 Jan


Problemet

Med ”fungerer ikke” mener jeg, at når man trykker på pilen der aktiverer rullelisten, så sker der intet. Altså rullelisten folder sig ikke ud og det er dermed ikke muligt at vælge noget på listen.

 Når man står i et af de felter, hvor der er en rulleliste og trykker på ”Datavalidering”, altså der hvor rullelisterne er oprettet, da fremgår det fortsat, at det er en liste og i feltet ”Kilde” er der fortsat en reference til tabellen, som er grundlaget for rullelisten (se mere i afsnittet om opbygningen af regnearket/rullelisten). Når man igen trykker på [OK], fremkommer følgende meddelelse:

”Kilden evalueres i øjeblikket som en fejl. Vil du fortsætte?”.

Jeg tolker denne meddelelse som om, at arket af en eller anden grund ikke har adgang til den tabel, som dataene skal hentes fra (husk, at rullemenuerne fortsat fungerer, når arkene åbnes på de gamle pc’ere).

 Mit umiddelbare bud er, at der må være en eller flere tilladelser, som skal gives for, at rapporteringsarkene kan hente data fra dataarket, men jeg har ikke kunne finde ud af, hvor det måtte være – og problemet kan jo også skyldes noget helt andet.

  

Opbygningen af regnearket/rullelisten

Jeg har en 10-15 regneark individuelle rapporterings-regneark til at rapportere det udførte arbejde i (1 regneark pr. ”afdeling”). Tabellen og dermed dataene, som rullelisterne anvender, befinder sig i et separat dataark, hvori der er en masse tabeller. Dataarket åbnes ”automatisk” ved hjælp af en makro i rapporteringsarket, når man åbner rapporteringsarket og dataarket er derfor i baggrunden, indtil man lukket rapporteringsarket, hvor en makro lukket dataarket også.

 

Rapporteringsarkene og dataarket, befinder sig i hver sin mappe på en form for netværksdrev. Netværksdrevet er et produkt der hedder RushFiles, som mapper et drev lokalt på pc’erne (hedder U-drevet i vort tilfælde).

 

I ”dataarket”, hvor tabellerne til rullelisterne befinder sig, har jeg under "Navnestyring" navngivet tabellerne, som indeholder de aktuelle data. Tabellen kan f.eks. hedde "AndreYdelser".

I det ene ”rapporteringsark”, hvor en af rullelisterne befinder sig, har jeg under "Navnestyring" lavet en reference til tabellen "AndreYdelser" i det andet ark. Denne reference har jeg i arket med rullelisten navngivet "AY".

Under "Datavalidering", hvor man opretter en rulleliste, har jeg i feltet "Kilde", hvor man normalt angiver et celleområde, i stedet indskrevet "=AY", som altså refererer til navnet oprettet under navnestyring og som igen refererer til en navngiven tabel i dataarket.
Hidtil har denne fremgangsmåde som sagt fungeret upåklageligt.

 

Et par forsøg for at spore mig ind på problemet

Forsøg 1 og 2

Jeg har forsøgt at oprette et nyt simpelt rapporteringsark og dataark, hvor jeg opretter en rulleliste efter samme fremgangsmåde med navnestyring og referencerne som nævnt herover. Tilsvarende har jeg gemt disse 2 filer i samme mapper (altså i hver sin), som de ”rigtige” ark.

 Jeg har prøvet dette forsøg både hvor jeg har oprettet arkene fra den gamle pc og fra en af de nye.

 I begge tilfælde fungerer rullelisterne i testen fra begge pc’erne, så jeg kan ikke fremprovokere fejlen.


Forsøg 3

Jeg har tillige forsøgt i de ”virkelige” ark, at oprette en ny rulleliste efter samme principper. Her fungerer rullelisten også i første omgang både på den nye pc og på den gamle.

 Når jeg gemmer, lukker og åbner arkene igen, da fungerer rullelisten ikke længere på den nye pc, men den fungerer fortsat på den gamle pc.

 I og med, at rullelisten virker, når man opretter testark, men efter samme principper som de ”virkelige” ark, da virker det for mig ikke som om, at det er et generelt problem, men eftersom rullelisten omvendt holder op med at fungerer efter arkenes genstart, når man opretter en ny i de eksisterende ark, så må det være noget der på en eller anden måde relaterer til dem (en indstilling, at de er oprettet under en tidligere opdateringsversion af Office 365 eller andet). Men hvad skyldes det?? :-D.

 

Indstillinger i “Center for sikkerhed og rettighedsadministration”

Fanen ”Dokumenter der er tillid til”. Her er på både gamle og nye pc’ere markeret ”Tillad, at der er tillid til dokumenter på et netværksdrev”.

 Fanen ”Beskyttet visning”. På både gamle og nye pc’ere er fluebenet fjernet fra ”Aktiver beskyttet visning for de filer, der findes på potentielt usikre placeringer”.

 Fanen ”Meddelelseslinje”: Der er på både gamle og nye pc’ere markeret ved ”Vis Meddelelseslinje i alle programmer, når aktivt indhold, f.eks. ActiveX-objekter og makroer, er blokeret”.

 Fanen ”Eksternt indhold” er på både gamle og nye pc’ere markeret med:

”Aktiver alle dataforbindelser”

”Aktiver automatisk opdatering af alle projektmappekæder”

”Spørg brugeren om sammenkædede datatyper” (jeg har prøvet at aktivere denne på de nye pc’ere til ”Aktiver alle sammenkædede datatyper”, men det gjorde ingen forskel).

 

 Program-versioner for MS Office og Windows

På både gamle og nye computere anvendes Office 365, senest opgraderet til vers. 2007 (16.0.13029.20344).

På de nye pc’ere er Windows 10 home (”født” med home-s, men konverteret væk fra s-tilstanden). Vers. 2004 (19041.450).

På den pc jeg selv arbejder på af de ”gamle” pc’ere er Windows 10 pro (”født” med en præinstalleret Windows 7 og opgraderet siden). Vers. 2004 (19041.450). De andre ”gamle” pc’ere er formentlig også home-editions.

Til top



Til top
Mads32 Se dropdown
Guld bruger
Guld bruger
Avatar

Medlem: 26.Feb.2016
Land: Danmark
Status: Offline
Point: 1317
Direkte link til dette indlæg Sendt: 25.Aug.2020 kl. 11:57
Hej

Det er en lang forklaring, som jeg ikke lige kan gennemskue.

Jeg bemærker dog at du har navngivet et område med "AY". Kunne det være problemet, idet AY jo er en betegnelse for en kolonne, og dermed et allerede anvendt navn.

m v h mads32

Til top
Hr. Solhøj Se dropdown
Forum Begynder
Forum Begynder


Medlem: 16.Jan.2018
Land: Danmark
Status: Offline
Point: 13
Direkte link til dette indlæg Sendt: 25.Aug.2020 kl. 13:46
Hej Mads.

Tak for din besked og forslag :-).

Ja, det er en lang forklaring - og det er svært at finde ud af, hvor i alt det her, at det reelle problem opstår.

Jeg hælder til at tro, at problemet opstår, fordi rapporteringsarket ikke kan bruge/forstå referencen til dataarket i det konkrete tilfælde - måske funktionen ikke understøttes i visse sammenhænge? Men i andre sammenhænge er der forbindelse, for nogle L-opslag "sender" bl.a. priser fra dataarket til rapporteringsarket, så forbindelsen mellem de 2 ark er generelt fungerende.

I forhold til, om man kan navngive området "AY", så var den benævnelse blot medtaget som et eksempel - jeg kan godt se, at den ikke var den smarteste, da den også refererer til en kolonne, men den reelle hedder "VAY", hvilket jo igen ville kunne referere til en kolonne. Den tabel, som "VAY" refererer til, har i virkeligheden et lidt længere navn end "AndreYdelser", idet mine kunders navne også indgår - derfor forkortede jeg dem lidt til brug for eksemplet.

Hvorom alting er, så har disse navne og referencer fungeret upåklageligt i de sidste 2,5 år og da de fortsat gør det på de gamle pc'ere med samme version af Office 365, så er det mig lidt en gåde og fuldstændigt uventet, at problemet opstod Stern Smile.

Men tak i hvert fald for dit input og forsøg på at hjælpe mig Smile
Til top
thomasbk Se dropdown
Bronze bruger
Bronze bruger


Medlem: 19.Jul.2015
Land: Danmark
Status: Offline
Point: 85
Direkte link til dette indlæg Sendt: 01.Sep.2020 kl. 14:09
Måske du kan uploade en fil online således det er nemmere at forhold sig til problemstillingen.
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum Forum tilladelser Se dropdown

© 2010 - 2024 Dansk Regneark Forum - en del af Excel-regneark.dk