Hejsa Excel eksperter.
Jeg aner ikke om mit problem kan lade sig gøre. Men jeg vil prøve at forklare det så godt som muligt.
Jeg sidder med noget intern kvalitet for en bilforandler.
Vi skal til at køre stikprøvekontrol på vores udførte arbejder for at tjekke kvalitets niveauet.
Planen er at vi udfører 8 stikprøvekontroller i måneden.
Jeg har udarbejdet et tjekskema hvor man kan afkrydse OK - IKKE OK
Planen er så at resultaterne skal kunne tastes ind i excel. Herefter skal det så være muligt, for hver måned og år at kunne udtrække procenter over vores OK/IKKE OK rate og evt. diagrammer osv.
Dette har jeg styr på!!
Problemet er at virksomheden gerne vil kunne udskille de forskellige bilmærker for at se om der er nogle der skiller sig ud i forhold til andre.
Vi har 4 bil mærker - Opel / Fiat / KIA / Saab.
Det vil så sige at jeg skal have 4 resultat blokke hvor jeg går ind og får excel til at regne de ting ud jeg vil vide, ud fra de indtastede besvarelser.
I og med vi skal lave 8 stikprøver i måneden og det i princippet kan gå hen og blive 8 gange det samme mærke synes jeg at indtastings felterne bliver for mange og uoverskuelige.
8 stikprøver om måneden X 4 bil mærker. Så skal jeg lave 32 indtastnings felter (8 til hver mærke)
Det jeg gerne vil kunne gøre er at jeg kun laver 8 indtastningsfelter til de 8 stikprøver.
Her kommer hovedspørgsmålet så:
Jeg ved jo ikke på forhånd hvilke mærker stikprøverne omhandler.
Men jeg ved det er 8. Jeg har 4 bilmærker, så jeg skal have 4 resultat skemaer, en for hvert mærke som jeg progammerer til at udregne de ting jeg gerne vil have på baggrund af indtastningerne på det pågældende mærke.
Så jeg har de 8 indtastningsblokke. Kan jeg lave et system så jeg kan indtaste hvilket bilmærke det er det drejer sig om, og så ved excel hvilken af de 4 resultat skemaer indtastningen skal gælde?
Jeg tænker evt noget med rullelister? Hvor jeg kan indikere hvilket mærke der er tale om.
Opstillet eksempel:
Jeg har 4 udfyldte kontroller fra Fiat, 2 fra opel og 2 fra KIA.
De første 4 indtastingsblokke udfyller jeg med Fiat resultaterne, de næste to med Opel og de sidste to med KIA.
Så skal jeg kunne fortælle Excel for hver enkelt indtastingsblok hvilen af de 4 resultat skemaer den pågældende indtastning skal gå ind under.
Jeg håber virkelig det er forståelig forklaret. Jeg aner ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det, og aner heller ikke hvad det hedder i Excel.
Det jeg forestiller mig er at indtastningerne foregår på en fane, og resultaterne ses på næste fane.
Det er jo nemt nok at lave nogle formler der går om og henter resultaterne og regner noget ud fra det. Det der er svært er at det kam være en ud af fire mærker. så skal excel selv kunne vide om det er resultat fane 1,2,3 eller 4 det skal over i.
Jeg håber der er nogle der kan hjælpe mig.
M.v.h Jan